VICE præsenterer: Broadly Launch & 'The Please Sit Down Issue'
VICE Danmark

vendredi 25 de 20h00 à 5h00

Fuseau horaire : Copenhagen (GMT+02:00)

KPH
Enghavevej 80, 3. sal
2450 Copenhagen
Denmark
Dit nye VICE Magazine rammer gaden, og den her udgave er noget helt specielt! Vi har nemlig dedikeret 'The Please Sit Down Issue' til lanceringen af vores medie Broadly Danmark, der fremover vil dække alt det, der er vigtigst for kvinder.
Kom forbi det gamle warehouse KPH Volume, hvor vi fejrer det med et vildt line-up af lokale og internationale live-artister og dj's til den lyse morgen!
LINE-UP:
resom (DE)
group A (live, JP)
SAINT CAVA (live, DK)
Mainstream Dj's (DK)
Kate Miller (AU)
---
BROADLY
Broadly er VICE's medie dedikeret til at dække det, der er vigtigst for kvinder. Unge kvinder og LGBTQ-personer af alle køn har brug for et medie, der tager dem og deres oplevelse af at være i verden alvorligt. Med det udgangspunkt vil vi dække politik, kultur og identitet. Vi er feminister på Broadly, for vi ønsker lige rettigheder for alle. Vi mener, at alle har ret til at bestemme over egen krop og at definere eget køn. Derfor vil vi fordomsfrit fortælle de historier om køn, krop og seksualitet, som vi selv savner at kunne læse på dansk. Broadly kan opleves på VICE.com i Danmark fra den 21. august.
---
THE PLEASE SIT DOWN ISSUE
I VICE Magazine – The Please Sit Down Issue kan du i Broadlys ånd møde et utal af kvinder. Kvinder fra Ærø, det sted i Danmark med færrest unge kvinder i forhold til mænd. Kvinder, der taler om, at de ikke levede op til forventningerne til et offer, efter de blev voldtaget. Kvinder, der er vanvittigt dygtige til det, de gør. Vi opdaterer dig på gør-det-selv-gynækologi, anmelder vores favoritfolk på Instagram og guider dig gennem al den påklædning, der har stemplet kvinder som sluts gennem tiden.
----
LINEUP
resom (DE)
http://bit.ly/2tWpIxe
Den berlinske techno-connoisseur Resom har været aktivt engageret i den sociale og kulturelle side af musikscenen siden hendes dage i Leipzig med Homo Elektrik-kollektivet. De seneste 10 år har hun afholdt dj-workshops for kvinder og kurateret The Amplified Kitchen.
Group A (live, JP)
http://bit.ly/2vX7aKL
Den japanske avantgarde synth wave-duo Group A blev dannet i 2012 af Tommi Tokyo og Sayaka Botanic. Deres tidlige shows udløste chok hos de fleste tilskuere med uafbrudte bølger af eksperimentel støj, intense følelsesmæssige poesioplæsninger og nøgne live-malerier.
Saint Cava (live, DK)
http://bit.ly/2veDHxM
Gennem de seneste år har den kompromisløse duo Saint Cava gjort sig bemærket med dens dunkle r’n’b-univers. Senest er singlen Deeper udkommet, og ved koncerten vil duoen give en forsmag på nyt materiale.
Mainstream Dj's (DK)
Gay as in happy, queer as in fuck you! Københavnske Mainstream sætter med stor succes spot på den danske og udenlandske queer- og homoscene med deres berømte og berygtede fester. De er festgale aktivister med både holdning, bid og stor stemme.
Kate Miller (AU)
Vi har inviteret den australske DJ Kate Miller med til at tæmme dine trommehinder med hårdtslående basgange, funky vibes og drømmende, ambient-melodier. Kate henter sin inspiration fra både Berlin og Melbourne, og hendes DJ-sets er berygtede for deres radikale udvikling og genrefusion.
https://soundcloud.com/katemiller
---
'The Please Sit Down Issue' kan hentes i forskellige butikker, cafeer og restauranter i København og Aarhus, samt landsdækkende gennem Le Fix’s webshop. Se, hvor du kan finde magasinet, her: http://bit.ly/2rq2wCP
Cash free - kun mobile pay og kort!
Gratis øl fra ANNEX Brewery de første to timer.
Entré
20:00-22:00 - Gratis
22:00-05:00 - 40Kr
Aldersgrænse 18 år.
Tak til ASICS Tiger, ANNEX Brewery
Source: www.facebook.com